Værd at vide om Logonas plantehårfarver

Logona økologisk hårfarve

 

TÆNK: ’Naturlige’ hårfarver kan vildlede forbrugerne – september 2016

Hårfarver bryster sig af at være særligt skånsomme, plantebaserede eller naturlige, men indeholder problematiske farvestoffer ligesom andre hårfarvemidler på markedet. 4 produkter er meldt til Miljøstyrelsen for vildledende markedsføring.

I permanent hårfarve støder du ofte på problematiske stoffer, som kan være skyld i eksem, kløe og blærer. Forbrugerrådet Tænk Kemis tjek af 83 hårfarveprodukter til hjemmebrug viste, at 64 af dem indeholdt farvestoffer, som er meget allergifremkaldende.

Hårfarve-ingredienser som for eksempel PPD og PTD bliver af EU’s videnskabelige komité vurderet som ekstremt allergifremkaldende.

Du kan læse hele artiklen her.

 

 

TÆNK anbefaler LOGONA HÅRFARVER – september 2012

Tænk har kigget på 30 hårfarver og fundet ekstremt og moderat allergifremkaldende farvestoffer i 20 af dem. Mens de resterende ti indeholder enten svagt allergifremkaldende stoffer eller andre stoffer, som kan være problematiske for miljø eller sundhed. “EU har i snart ti år arbejdet med at gennemgå farvestofferne i hårfarve, for at forbyde de værste af dem. Men Tænk’s test af hårfarver viser, at hårfarver stadig indeholder kemikalier, der kan give problemer for enten miljøet eller sundheden”, siger Rikke Bille, souschef i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Til hjemmefarvning anbefaler TÆNK således ud fra testen LOGONAS HENNA HAIR COLOR til hjemmefarvning, da disse ikke indeholder nogle af de skadelige stoffer.

Ni ud af elleve hårfarver er farlige – 2007

Hvert år må 250 danskere en tur på hospitalet på grund af alvorlig allergi overfor de stoffer, som findes i rigt mål i mange hårfarver.

Forbrugerrådets blad Tænk har netop testet elleve hårfarver, og de fleste farver rigtig godt. De er bare fulde af stoffer, som kan fremkalde voldsomme allergiske reaktioner. To naturfarver er imidlertid fri – eller næsten fri – for skadeligt indhold. Logonas veganske hårfarver er bedst.

Henna Hair Colour fra Body Shop dumper testen. Den er godt nok relativt fri for skadelige stoffer, men er til gengæld svær at påføre og få skyllet ud, og så lugter den ubehageligt. Den anden naturfarve, Herbal Hair Color – Color Creme fra Logona, er derimod samlet set testens bedste farve. Læs mere her: Politiken

Forbud mod skadelige hårfarver på vej fra Folketingets miljøudvalg – brug økologiske naturhårfarver – oktober 2010

PTD (toluene-2,5-diamine) og PPD (p-phenylene diamine) er to af de farvestoffer i hårfarve, man ved kan fremkalde allergi. De kan give kontaktallergi, varig eksem, hævelse og væskende sår. Ifølge udvalget er stofferne idag tilladt i mængder, der er langt højere end dem, som kan fremprovokere allergi. Flere EU-lande har i mange år haft et forbud mod PPD, men er med EU`s kosmetikdirektiv blevet pålagt at hæve det. Stofferne bruges typisk i permanente hårfarver og bruges også til bl.a. indfarvning af mørkt tøj og hennatatoveringer. Udvalget vil nu arbejde på, at stofferne bliver forbudt i konventionelle hårfarver løbet af fem år – læs mere på www.miljoeogsundhed.dk. (Miljø & Sundhed, 8. oktober 2010/lpp)

 

 

Recept på konventionelle hårfarver – brug økologiske hårfarver – juli 2010

Norsk professor i allergi bekymret og mener, at konventionelle hårfarver skal være receptpligtige pga. det store indhold af sundhedsskadelige stoffer i disse produkter. Konventionelle hårfarvemidler indeholder et af de mest allergifremkaldende midler, vi kender, PPD. Han mener, at stofferne ikke burde være tilladt at købe i kosmetikprodukter. (Berlingske Tidende/Ritzau – 25. juli 2010/lpp)

TEST af hårfarver i TÆNK i november 2007 – LOGONA vinder!

Logona`s Herbal Hair Colour Creme scorer topkarakter i forbrugerbladet TÆNK`s hårfarvetest som den eneste på det danske marked! Beskrives som testens bedste hårfarve, der “giver den lovede farve og sågar holder fint netop uden indhold af skadelige stoffer”. (29.10.07/lpp)

Flere får allergi af hårfarver – Miljø og Sundhed, februar 2007

Danske forskere efterlyser debat om det stigende antal tilfælde af hårfarveallergi. Det er især kemikaliet PPD (para-phenylene-diamin), som er skurken. Stoffet hører til de aromatiske aminer og har i mere end hundrede år været brugt som ingrediens i hårfarve. Pga. stoffets farlighed har en række EU-lande allerede forbudt stoffet i hårfarve – heriblandt Tyskland, Frankrig og Sverige. Alligevel er det idag tilladt i hårfarve i EU i mængder, der er langt højere end dem, som kan fremprovokere hårfarveallergi. I DK får omkring hver tyvende af alle, der farver hår, en reaktion på huden med f.eks. voldsomme hævelser, udslet i hovedet og omkring hårgrænsen – læs mere på miljoeogsundhed.dk (08.02.07/lpp).

Brug økologiske hårfarver – skadelige stoffer i hårfarver fra L`Oréal produkter
I livsstilsprogrammet “16½” på TV2 fortælles bl.a. om skadelige allergi- og kræftfremkaldende stoffer i konventionelle hårfarver fra bl.a. L`Oréal. Brug økologiske hårfarver og andre hårprodukter fra Logona uden nogen skadelige stoffer i. (04.03.04/lpp)

Logona kvalitetsgaranti

  • Logona Herbal Hair Color opfylder strenge kriterier for kontrolleret naturkosmetik (BDIH og NATRUE)
  • 100% urtebaserede farvestoffer
  • Fri for syntetiske farver, dufte og konserveringsmidler
  • Fri for peroxider, ammoniak og andre kemiske stoffer
  • Logona Herbal Hair Color er særligt blid ved hår og hovedbund