Produktbeskrivelse
Marokkansk Rasul Ler
INCI: Moroccan Lava Clay
Dette fine pulver kaldes også ghassoul, rhassoul eller marokkansk rødt ler. Leret er et meget fint pulver, der er rigt på mineraler som silica, magnesium og calcium. Ghassoul ler er vulkansk ler, der stammer fra Atlasbjergene i Marokko og det har været brugt siden midten af det forrige årtusinde til krops- og skønhedspleje. Du kender det måske også som afrikansk eller marokkansk sæbejord.
Leret er både rensende, nærende og virker eksfolierende. Marokkansk rasul ler kan blandes med vand til en leret masse og bruges til ansigtsmasker eller til vask af krop og hår. Laver du en ansigtsmaske kan du tilsætte lidt mandelolie – så har du en rigtig lækker maske.
Ghassoul stammer fra det arabiske ord ghassala, hvilket betyder at vaske. Når leret fugtes med vand virker det eksfolierende og smørende på samme tid. Det føles faktisk næsten som sæbe, men det skummer ikke og er en rigtig god måde at rense ansigt, krop og endda håret uden sæbe eller kemiske stoffer.
Sådan bruger du marokkansk rasul ler:
En ghassoul ansigtsmaske er let at bruge og kan laves derhjemme meget hurtigt. Bland leret med varmt vand til en cremet pasta. Tilsæt kun lidt vand ad gangen og lad blandingen trække lidt, så den hverken bliver for tør eller våd.
Påfør ghassoul blandingen på din hud – massér den forsigtigt ind i huden med cirkulære bevægelser. Lad masken sidde i 10 – 15 minutter og fjern den herefter med en varm, fugtig klud eller en vatrondel. Herefter kan du bruge din normale ansigtscreme eller f.eks arganolie.
Du kan bruge masken 1 – 2 gange ugentligt.
Du kan også bruge rasul ler til vask af krop og hår. Lav en pasta som ved ansigtsmasken og masser det godt ind i håret, eller tilsæt lidt olie og brug den istedet for sæbe, når du er i bad.