Forholdsregler ved brug af æteriske olier

De terapeutiske egenskaber af æteriske olier, som nævnes i vores produktbeskrivelser tager udgangspunkt i traditionel anvendelse af æterisk olie i aromaterapi.

Beskrivelserne af oliernes egenskaber er ikke beregnet til at diagnostisere eller helbrede fysiske og psykiske lidelser. Du skal altid kontakte din praktiserende læge, hvis du er syg. Æteriske olier kan ikke erstatte traditionel medicin og må ikke bruges som sådan.

Vi vil anbefale dig at  kontakte en certificeret aromaterapeut inden brug af olierne.

Læs nedenstående forholdsregler ved brug af æteriske olier grundigt:

  • Indtag aldrig æteriske olier. Du må ikke drikke dem.
  • Æteriske olier indeholder stoffer, der kan være allergifremkaldende. Vær derfor forsigtig ved brug af æteriske olier.
  • Følgende olier kan misfarve eller give en allergisk reaktion af huden, hvis den udsættes for sollys indenfor 48 timer efter olien er påført: bergamot, angelica, enebær, citron, appelsin, wild orange, mandarin, grapefrugt og lime. Pas generelt på med citrusolier.
  • Æteriske olier skal opbevares utilgængeligt for børn.
  • Brug ikke citrongræs, timian, pebermynte eller eukalyptus på børn under 3 år.
  • Vær varsom med brug af æteriske olier på børn under 12 år.
  • Brug aldrig æteriske olier i badevandet til babyer og børn. De kan gnide sig og få det i øjnene.
  • Hvis du er gravid, skal du ikke bruge æteriske olier uden først at konsultere din praktiserende læge.
  • Brug ikke æteriske olier, hvis du er gravid, er kronisk syg, har epilepsi, astma eller forhøjet blodtryk uden at konsultere din læge først.
  • Læs altid anvisningerne på produktet eller under produktbeskrivelserne på www.mimie.dk

Æteriske olier & solskoldning

Nogle æteriske olier giver lysfølsomhed. Det betyder, at de reagerer på lys såsom naturligt sollys, solarier, eller andre kilder til UV-stråler. Symptomer på lysfølsomhed kan omfatte lyserødt eller rødt hududslæt med blærer, skællende pletter eller hævede pletter på områder direkte udsat for sol. Kløe og brændende kan forekomme og udslæt kan vare i flere dage. Der kan også forekomme mørk pigmentering af huden. En fototoksisk reaktion ligner overdreven solskoldning, som sædvanligvis forekommer inden for 24 timer med eksponering af sol/UV stråler.

De primære æteriske olier, der giver lysfølsomhed er citrusolier: angelica, bergamot, grapefrugt, citron, lime, appelsin, wild orange og mandarin. Bergamot æterisk olie indeholder bergapten, der er fotosensibiliserende og kan forårsage alvorlige reaktioner på huden.

Når du bruger fotosensibiliserende olier, skal du vente mindst 12 timer og gerne længere, før du udsætter huden for UV-stråler. For at være helt sikker, så undgå at bruge ovennævnte olier på huden, hvis den kan blive udsat for sollys.

Opbevaringsanvisninger og holdbarhed

Æteriske olier er holdbare i  1-2 år, hvis de opbevares køligt og mørkt. Undtaget herfra er appelsin og bergamot, som skal opbevares i køleskab.