Returnering
RETURNERING OG FORTRYDELSE
Har du fortrudt dit køb? Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, fra du modtager din vare.
Ønsker du at fortryde dit køb, skal du give os tydelig besked inden for fristen. Du kan skrive til info@mimie.dk eller benytte vores digitale fortrydelsesformular.
SÅDAN RETURNERER DU
1. Giv os besked
Giv os besked inden for 14 dage efter modtagelsen, hvis du ønsker at fortryde dit køb. Du kan skrive til info@mimie.dk eller benytte vores digitale fortrydelsesformular.
2. Bestil returfragt
Du kan nemt købe returfragt med PostNord via vores returløsning.
3. Pak varen forsvarligt
Sørg for, at varen er godt og forsvarligt pakket ind, så den ikke bliver beskadiget under transporten.
4. Send pakken retur til:
Mimie ApS
Aakjærvej 56
8300 Odder
5. Gem din kvittering
Husk at få og gemme din kvittering for indleveringen, indtil din returnering er afsluttet.
VÆLG DIN RETURFRAGT
Vi har gjort det nemt at sende din pakke retur med PostNord.
PostNord QR-kode – ingen printer nødvendig
Køb din returfragt med QR-kode. Du modtager QR-koden på e–mail og viser den i pakkeshoppen, som printer din returlabel for dig.
PostNord returlabel til print
Køb en returlabel, som du modtager på e-mail. Print labelen, sæt den på pakken, og aflever pakken hos PostNord.
Returfragten betales af dig ved fortrydelse af køb.
JEG VIL GERNE BYTTE EN VARE
Ønsker du at bytte en vare til en anden, skal du lægge en ny ordre på den vare, du ønsker.
Den vare, du ikke ønsker at beholde, returnerer du til os efter vejledningen ovenfor. Husk at oplyse dit oprindelige ordrenummer, så vi kan identificere din returnering.
Du betaler selv returfragten for den vare, du sender tilbage.
JEG HAR FÅET EN GAVE
Vil du bytte gaven?
Ønsker du en anden vare, skal du lægge en ny ordre på den vare, du ønsker, og derefter returnere gaven efter vejledningen ovenfor.
Hvis du har mulighed for det, må du gerne oplyse ordrenummeret på det oprindelige køb, så vi lettere kan finde ordren.
Vil du returnere gaven uden at bytte?
Har du ikke ordrenummeret, kan du oplyse navnet på den person, der købte gaven, så vi kan finde ordren i vores system.
Ved returnering tilbagebetales beløbet til det betalingsmiddel, der blev anvendt ved det oprindelige køb. Vi kan derfor ikke udbetale beløbet til gavemodtagerens kort eller konto.
VARENS STAND, NÅR DU SENDER DEN RETUR
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, som skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
Hvis varen er håndteret mere end nødvendigt, kan det betyde, at du kun får en del af købsbeløbet tilbage. I særlige tilfælde kan værdiforringelsen være så stor, at varen ikke har nogen handelsmæssig værdi.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i original emballage, hvis du stadig har den. Manglende eller beskadiget original emballage kan i nogle tilfælde medføre en værdiforringelse.
Pak altid varen forsvarligt, så den er beskyttet under returtransporten.
VARER, DER ER UNDTAGET FRA FORTRYDELSESRETTEN
Fortrydelsesretten gælder ikke for forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, hvis forseglingen er blevet brudt efter levering.
Det betyder, at du mister fortrydelsesretten på sådanne varer, hvis du bryder forseglingen.
Gaveindpakning kan også være undtaget fra fortrydelsesretten, når ydelsen er fuldt udført, hvis du på forhånd har givet samtykke til, at ydelsen påbegyndes, og har accepteret, at fortrydelsesretten ophører, når ydelsen er fuldt udført.
TILBAGEBETALING
Når du fortryder dit køb, tilbagebetaler vi det beløb, du har betalt for de varer, du returnerer.
Hvis du fortryder hele købet, tilbagebetaler vi også den oprindelige leveringsomkostning svarende til vores billigste standardlevering. Har du valgt en dyrere leveringsform, refunderes merprisen ikke.
Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt til samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet.
Vi tilbagebetaler beløbet senest 14 dage fra den dag, vi har modtaget din besked om, at du ønsker at fortryde købet. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er sendt retur.
Hvis varen er blevet værdiforringet som følge af håndtering ud over det nødvendige, kan værdiforringelsen blive fratrukket det beløb, du får tilbage.
HAR DU SPØRGSMÅL TIL DIN RETURNERING?
Du er altid velkommen til at kontakte os på info@mimie.dk, hvis du har spørgsmål til returnering eller fortrydelse.
