Brugsanvisning Taowell Natura Mini Diffuser
Brugsanvisning Taowell Natura Mini Aromadiffuser til æteriske olier
Taowell Natura Mini er en smuk og enkel diffuser til aromaterapi og hygge. Toppen af diffuseren er lavet i smukt, matteret/frostet glas, der giver den et ekslusivt og enkelt udseende. Bunden er udformet i træ. Taowell Natura Mini kan køre med 6 forskellige farvenuancer eller indstilles til en.
Leveres i flot æske sammen med 5 ml Feelfreude duftolie (værdi 69 kr) – en opløftende duft med rene æteriske olier af lime, grapefrugt og sød appelsin.
Taowell Natura diffuser til essentielle olier kan indeholde op til 100 ml vand, og dækker et område på op til 15 m2. Den stopper selv, når den er tom.
- 6 forskellige nuancer af farver
- Vandsensor, der automatisk slukker diffuseren, når den er tom
- Dækker op til 15 m2.
- Kan indeholde 100 ml vand
- Leveres i fin æske sammen med 5 ml Feelfreude duftolie
- Mål: H 136 mm, D 88 mm
- Længde på ledning 170 cm
Brug 2-4 dråber æterisk olie i vandbeholderen og nyd den afslappende effekt af aromaterapi. Brug altid kun æteriske olier eller duftolier, der ikke indeholder kemikalier eller tilsætningsstoffer.
Sådan bruger du diffuseren:
- Diffuseren skal stå på et fladt og lige underlag.
- Tilslut strømkablet i diffuseren
- Tag glastoppen af diffuseren – også det indre låg
- Påfyld vand fra målebægeret. Brug vand fra vandhanen med stuetemperatur og fyld diffuseren med max 100 ml vand. Du må ikke påfylde vand direkte fra vandhanen.
- Tilsæt 2-4 dråber æterisk olie
- Sæt toppen på basen igen – husk at sætte det indre låg på, så hullet er over den grå pil på basen.
- Sæt stikket i stikkontakten
- For at starte diffuseren skal du trykke på on/off
- Indstil farver ved at trykke på knappen til venstre på diffuseren
- Påfyld IKKE vand mens diffuseren er tændt.
Taowell Natura Mini diffuser funktioner:
Tænd/Sluk:
- Tryk en gang på tænd/sluk for at starte kontinuerlig ultralydsforstøvning. Samtidig starter lyset.
- Tryk 2 gange og diffuseren slukker. Den slukker også, når vandbeholderen er tom for vand.
Lys – venstre knap:
- Tryk en gang på knappen til venstre og farven begynder at skifte
- Tryk 2 gange og farven bliver på den valgte farve
- Tryk 3 gange og farven er igen som ved start
Rengøring af Taowell Natura Mini Aromadiffuser:
Når du har brugt diffuseren 5-6 gange eller hver 3.-5. dag, skal du tømme diffuseren for vand og tørre den af indvendigt med en fnugfri klud. Med mellemrum kan du rengøre som nedenfor:
- Tag ledningen ud af stikkontakten
- Tøm diffuseren for vand
- Brug 1 tsk citronsyre og vand i beholderen. Tør af/rengør med en fnugfri klud.
- Tør toppen af diffuseren ren efter behov.
- Når du tørrer af i bunden, skal du være forsigtig med den lille plade i midten.
- Brug kun citronsyre til rengøring af diffuseren, når nødvendigt. Brug aldrig kemiske rengøringsmidler, syre eller lign. i diffuseren. Kun neutrale rengøringsmidler.
Vær opmærksom på:
- Brug kun koldt vand fra hanen i diffuseren. Hold ikke diffuseren direkte ind under vandhanen. Pas på, at diffuseren ikke bliver våd udvendigt
- Brug kun den medfølgende strømforsyning
- Brug ikke skarpe eller spidse redskaber til at åbne eller rense diffuseren.
- Lad ikke diffuseren sidde i stikkontakten, når du ikke bruger den. Tag altid stikket ud og tøm vandbeholderen, hvis du ikke skal bruge den i et par dage.
- Brug ikke alkohol eller skrappe rengøringsmidler i diffuseren. Den er kun til vand og æteriske olier.
- Gem brugsanvisningen, der følger med diffuseren – kontakt os, hvis du har spørgsmål.
- Rengør diffuseren ofte, da der samler sig kalkrester og rester efter æteriske olier.
- Tøm diffuseren, hvis du ikke skal bruge den i et par dage.
- Lad ikke diffuserens damp ramme tøj eller møbler. Olierne kan lave pletter.
- Hvis diffuseren vælter eller tipper, men den er i brug og “basen” bliver våd, skal du hælde vandet ud. Tør difuseren af og lad den stå i mindst 24 timer
- Intensiteten af dampen kan variere alt efter luftfugtighed, temperatur og evt. træk fra vinduer og døre.