Overgangsalder er den naturlige slutning på kvinders reproduktive cyklus. I overgangsalderen falder produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen. Kvinder går gennemsnitligt i overgangsalderen når de er mellem 40 og 60 år gamle. Kvindernes menstruation bliver uregelmæssig og stopper til sidst.
Kvinder, der er i overgangsalderen ved ,hvor ubehagelige symptomerne kan være. Humørsvingninger, hjertebanken, nattesved og hormonelle ændringer er almindelige bivirkninger. Alt dette kan resultere i mangel på søvn og fysiske forandringer, såsom muskelsmerter og knogleskørhed. Mange kvinder går til lægen og får hormoner på recept.
Æteriske olier til overgangsalderen
De bedste æteriske olier til overgangsalderen er pebermynte, salvie, lavendel og geranium. Hvis du vil prøve et naturligt alternativ til lindring af overgangsalderen, kan du prøve en eller flere af olierne. Synes du, at olierne hjælper dig, må du meget gerne sende en mail til os. Vi vil gerne vide, hvordan det går.
Pebermynte Æterisk Olie
Pebermynte æterisk olie har en kølende effekt på kroppen. I aromaterapi bruges pebermynte til at lindre ømme muskler og har man kvalme, kan olien også lette lidt. Men pebermynte er også fantastisk til hedeture.
Man har i USA lavet undersøgelse med kvinder i overgangsalderen, der fik 2 x 30 minutters massage med æteriske olier om ugen i fire uger. Alle kvinder meldte tilbage, at det havde lindret deres symptomer.
Du kan også lave en kølende spray. Brug 1 kop vand og 4 dråber pebermynte æterisk olie og spray på kroppen elleri ansigtet. Pas på du ikke får æteriske olier i øjnene!
Salvie æterisk olie
Der er aromaterapeutiske fordele ved brug af salvie æterisk olie. Salvie bruges i aromaterapi til at hjælpe på hormonbalancen og gener forbundet med overgangsalderen og har også stresslindrende egenskaber.
Lavendel æterisk olie
Lavendelolie er en af de mest populære olier i aromaterapi. Den bruges ofte pga. dens beroligende egenskaber.
Brug lavendel i en diffuser. Brug ca 4 dråber til 100 ml vand. Lad diffuseren køre i min. 30 minutter og inhalér duften.
Du kan også lave din egen massageolie. Brug 2-3 dråber lavendel til 1 spiseskefuld bæreolie. Massage med lavendelolie er afslappende og lindrende.
De terapeutiske fordele ved geranium æterisk olie er dens beroligende egenskaber, som i aromaterapi bruges til lindring af symptomer på overgangsalder og menstruationssmerter.
Vigtigt
Æteriske olier er fantastiske og kan bruges til mange ting, men husk at du altid skal gå til lægen, hvis du føler dig syg. Æteriske olier og aromaterapi kan ikke erstattes af traditionel medicin og professionel lægehjælp.